Nadveren er en tjeneste, som ofres af dem nedenfra til dem ovenfra gennem materielle elementer i håbet om syndernes forladelse og et svar på bøn.
Nadver
De gamle ofre bestod af irrationelle dyr og kroppes blod, men for os Guds enbårne som tog en tjeners skikkelse på sig, han gav sin egen krop som offer til sin Fader for verdens livs skyld. Derfor blev han af Johannes døberen kaldt ”Guds lam, som bærer verdens synd”, og igen er der blevet sagt om ham, at ”hans blod er den nye pagt, udgydet for mange til syndernes forladelse”. Og igen: ”således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn”, som blev ofret til sin Fader et levende, rationelt offer for alt det skabte, derved forsoner verden med hans storhed og bringer frelse til engle og mennesker.
Da det var umuligt, at hans identiske offer på korset til alles frelse kunne blive vist overalt, i alle tider, og til alle mennesker, som det var uden nogen ændring, med sin barmhjertighed og mægtige visdom og medfølelse;
og i den nat han blev forrådt for verdens livs skyld, tog han brød i sine hellige, rene og pletfrie hænder, velsignede, brækkede og gav det til sine disciple og sagde til dem: "dette er mit legeme, som bliver brækket for verdens livs skyld til syndernes forladelse". Ligeså velsignede han bægeret og gav det til dem og sagde: "dette er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse. Tag derfor alle og spis af dette brød, og drik af dette bæger, og gør dette, hver gang i mødes, ihukommelse af mig".
Gennem denne guddommelige befaling ændres brødet til hans hellige legeme og vinen til hans dyrebare blod, og de giver til alle, der modtager dem i tro og uden tvivl syndernes forladelse, renselse, indsigt, barmhjertighed, det store håb om opstandelsen fra de døde, den himmelske arv og det nye liv.
Når vi nærmer os disse sakramenter, mødes vi med Kristus selv, og ham bærer vi på vores hænder og kysser, og ved at tage del deraf bliver vi forenet med ham, hans hellige legeme blandet med vores legemer og hans uskyldige blod blandet med vores blod, og ved tro kender vi ham, som er i himmelen, og ham, som er i kirken, at være kun ét legeme.
Indholdet i dette sakramente Kristus ordinerede til at være af hvede og vin som værende mest egnet til at repræsentere legeme og blod. Formen overbringer han gennem sit livgivende ord og ved helligåndens nedstigning.